- Produkter
- Segment
- Nyheder
- Services og support
- Vi er Nexans
- Bæredygtighed
- Søg
- Kontakt os
- Sammenlign
- Logon
Virksomheden
Helårsresultat for 2025
18. mar. 2026
Fremragende økonomisk resultat, der afspejler styrkerne i Nexans' forretningsmodel
- Imponerende organisk vækst på +8,3% i 2025
- Stærk stigning i justeret EBITDA-margin på 11,9% af standardomsætningen
- Porteføljerotation – eksklusive forhandlinger påbegyndt om salg af Autoelectric
- Solid balance, der muliggør intensiverede M&A-aktiviteter
- Vi går ind i 2026 med tillid til fuld implementering af vores Global Electrification Pure Player-model
Foreløbig erklæring: I overensstemmelse med IFRS 5 er Industry and Solutions-forretningerne (bestående af Amercable, Lynxeo og Autoelectric) nu klassificeret som ophørte aktiviteter i koncernregnskabet for 2025. Denne klassificering afspejles både i 2025 og i det sammenlignelige år 2024 for at sikre ensartethed i præsentationen mellem de rapporterede perioder. Se bilagene til denne pressemeddelelse. Som følge heraf og som offentliggjort den 22. december 2025 blev koncernens guidance for 2025 tilpasset det nye omfang af de fortsættende aktiviteter, som nu ikke omfatter følgende ophørte aktiviteter: Justeret EBITDA mellem 710 og 760 millioner euro, fri pengestrøm mellem 275 og 375 millioner euro.
Et stærkt resultat, der afspejler styrkerne i Nexans' forretningsmodel og eksekverings-kvalitet
- Standardomsætning i regnskabsåret 2025 på 6,1 milliarder euro (aktuel omsætning på 7,8 milliarder euro) med en høj organisk vækst på +8,3%, hvilket ligger langt over vores mellemfristede guidance. Stærkt momentum i 4. kvartal 2025 med +11,8% organisk vækst og et standardsalg på 1,6 milliarder euro
- Justeret EBITDA på 728 millioner euro, en stigning på +27,3% i forhold til året før, justeret EBITDA-margin på 11,9% af standardomsætningen, en stigning på +161 basispoint
- Nettoindtægter fra fortsættende aktiviteter på 219 millioner euro i 2025 sammenlignet med 167 millioner euro i 2024, en stigning på +31,1%
- Nettoindtægter på 358 millioner euro i 2025 sammenlignet med 283 millioner euro i 2024, en stigning på +26,6% (inklusive resultatet af de ophørte aktiviteter)
- Attraktivt afkast til aktionærerne med et udbytte for regnskabsåret 2025 på 2,90 euro pr. aktie, hvilket er en stigning på + 11,5% i forhold til 2024, svarende til en udbetalings-procent på 41,9%.
Sund balance med solid pengestrømsgenerering og lav gearingsgrad
- Fremragende pengestrømsgenerering med en fri pengestrøm på 344 millioner euro i 2025 (mod 177 millioner euro i 2024), hvilket afspejler en disciplineret ledelse på tværs af alle forretningsenheder og drager fordel af over gennemsnitlige forskudsbetalinger i PWR-Transmission, hvilket resulterer i en høj pengestrømskonverteringsrate på 47,3%.
- Velafbalanceret gældsprofil og ingen forfaldne lån før 2027
Nexans vil intensivere sine M&A-aktiviteter, nu hvor koncernen har påbegyndt eksklusive forhandlinger om salget af Autoelectric.
- Eksklusive forhandlinger om Autoelectric annonceret i december 2025, sidste del af porteføljerotationen – forventes afsluttet medio 2026
- To målrettede opkøb i 2025: Cables RCT i Spanien og Electro Cables i Canada
- M&A fortsætter med at være et centralt element i Nexans' strategi med henblik på at fremme væksten og replikere værdiskabelsesmodellen.
Bæredygtighed: stærkt resultat i overensstemmelse med vores E3-resultatmodel
- Cirkulær økonomi: Indholdet af genanvendt kobber nåede op på 19,3% og nærmer sig dermed målet for 2028 på 25%.
- Scope 1, 2 og 3 ligger foran de foreløbige dekarboniseringsmål med en reduktion af drivhusgasemissionerne på -49% i forbindelse med scope 1 og 2 og -40 % i forbindelse med scope 3.
Guidance for hele 2026
- Justeret EBITDA på mellem 730 og 810 millioner euro
- Fri pengestrøm på mellem 210 og 310 millioner euro
Med forventninger om, at første halvår af 2026 bliver svagere end andet halvår af 2026
Denne guidance forudsætter ikke gennemførelsen af Great Sea Interconnector-projektet i 2026 og inkluderer ikke bidrag fra ikke-afsluttede opkøb.
Paris, den 19. februar 2026 – Nexans, der er en global leder inden for design og produktion af kabelløsninger til elektrificering i hele verden, har i dag offentliggjort sit årsregnskab for regnskabsåret 2025. Resultatet blev godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 18. februar 2026 under ledelse af Jean Mouton, bestyrelsesformand.
Julien Hueber, Nexans’ koncernchef, kommenterer koncernens resultat:
“ 2025 var endnu et stærkt år for Nexans, der nu har fuld fokus på elektrificeringen med de eksklusive forhandlinger om salget af Autoelectric, som vil fuldende virksomhedens porteføljerotation. Koncernen leverede en imponerende organisk vækst på +8,3%, hvilket ligger langt over den mellemfristede guidance. Den justerede EBITDA-margin steg markant med +161 basispoint, hvilket er i tråd med vores selektive tilgang og unikke positionering i branchen, men også med vores operationelle ekspertise og disciplin på alle områder.
2025 var endnu et år med målrettede, værdiskabende M&A-aktiviteter med opkøbene af RCT Cables i Spanien og Electro Cables i Canada. M&A er fortsat en hjørnesten i vores profitable vækstmodel, understøttet af en omfattende og aktiv pipeline af muligheder, samtidig med at koncernen har en sund balance og en solid pengestrøm.
Med afslutningen af vores porteføljerotation intensiverer vi nu vores kommercielle, industrielle og operationelle fokus gennem regionale forretningsenheder og strømlinede interne grænseflader, hvilket forbedrer beslutningsprocessen.
Vi går ind i 2026 i en mere ustabil omverden med en overbevisning om, at vores modstandsdygtige forretningsprofil og smidige drift giver Nexans et solidt grundlag for at fortsætte med at eksekvere sin strategi og skabe bæredygtig værdi for alle interessenter. ”
Julien Hueber
Nexans’ koncernchefVores websider
Vælg land for at finde vores produkter og løsninger
-
Africa
- Africa
- Ghana
- Ivory Coast
- Morocco
- North West Africa
- Americas
- Asia
- Europe
- Oceania