Nexans umbilicalsystem får vigtig opgave i fase 3 af Ormen Lange-projektet

Nexans er blevet valgt som leverandør af 240 km kraft-umbilicaler, der samler strømforsyning og overvågning af et innovativt, flerfasebaseret gaskomprimerings-system som skal forlænge produktionstiden for Norges næststørste gasfelt.

Nexans Aurora 200Nexans’ fabrik i Halden, Norge, skal stå for fremstillingen af umbilicalerne, som i 2023 skal installeres af Aurora, Nexans’ nye kabeludlægningsfartøj. 

Nexans har i dag meddelt, at OneSubsea®, Schlumbergers afdeling for undervandsteknologi og produktions- og processystemer, har tildelt Nexans en kontrakt på konstruktion, fremstilling og levering af to 120 km lange kraft-umbilicaler til et flerfasesystem til gaskomprimering på havbunden. Systemet skal bidrage til at forlænge produktionstiden for Ormen Lange-feltet, Norges næststørste gasfelt, som i øjeblikket forsyner Storbritannien med 20 % af af landets gasforbrug.

 

Transporteres til Storbritannien
Gasfeltet ligger ude i Norskehavet og producerer cirka 70 millioner kubikmeter gas om dagen, der føres ind til den norske kyst og procesanlæggene i Nyhamna. Her renses gassen og transporteres til Storbritannien gennem en af verdens længste pipelines på 1200 kilometer.
OneSubseas flerfasebaserede komprimeringssystem er en innovativ teknologi, der er udviklet for at øge gastrykket. OneSubsea og partneren Subsea 7 skal levere og installere to 16-megawatt (MW) kompressorstationer på havbunden, der knyttes til de eksisterende fordelingstårne og rørledningerne på 850 meters dybde. Systemet får sin strøm og overvåges fra procesanlægget i Nyhamna på den norske kyst, 120 kilometer fra gasfeltet. 
 

Cementerer Nexans’ førende position
Nexans skal levere umbilicalsystemet, som består af de 52-kV strømkabler, hydrauliske kabler og fiberoptiske elementer, der er nødvendige for at drive og kontrollere kompressorerne.

Vincent Desale, Senior Executive Vice President for forretningsområdet Subsea and Land System i Nexans siger: ”Vi er meget glade for, at OneSubsea har valgt os som turnkey-leverandør af kraft-umbilical-leverancen til dette banebrydende flerfase-komprimerings¬system. Det cementerer Nexans’ førende position inden for umbilicalteknik yderligere. Det er også en særlig fornøjelse at kunne fortsætte med at arbejde med Ormens Lange, da vi leverede umbilicalerne til den første fase af gasfeltprojektet i 2007, og disse er stadig i drift.
 

Umbilicalsystemet til Ormen Lange konstrueres og fremstilles på Nexans specialfabrik i Halden, Norge. Levering og installation med det nye kabeludlægningsfartøj er planlagt til 2023. 

Din kontakt

Ksenia Kanareva Press relations
Telefon +33 1 78 15 05 41
ksenia.kanareva@nexans.com
Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 (0)1 78 15 04 67
angeline.afanoukoe@nexans.com
Aurelia Baudey-Vignaud Investor relations
Telefon +33 (0)1 78 15 03 94
aurelia.baudey-vignaud@nexans.com
Marieme Diop Financial communication
Telefon +33 (0)1 78 15 05 40
marieme.diop@nexans.com

Om Nexans

Nexans er førende på verdensmarkedet inden for kabler og kabelløsninger og sikrer tilgangen til energi gennem sit store og varierede udbud af førsteklasses produkter og innovative services. I mere end 120 år har innovation været virksomhedens kendetegn, der gør Nexans i stand til at fremme en mere sikker, mere effektiv og smartere fremtid sammen med sine kunder. Nexans ambition er at være en samarbejdspartner og støtte for kunderne inden for energitransmission og understøttelse af eksponentiel vækst af data på fire hovedforretningsområder: Kommercielle Bygninger & Boliger (blandt andet el-, vand- og gasselskaber, intelligente elnet, e-mobilitet), Højspænding & Projekter (havvindmøller, undervandskabler, højspænding på land), Telekommunikation & Data (datatransmission, telekommunikationsnetværk, hyperscale datacentre, LAN), og Industri & Løsninger (blandt andet vedvarende energikilder, transport, Olie & Gas samt automatisering). Corporative Social Accountabilty - virksomhedens sociale ansvar - er et vejledende princip for Nexans’ forretningsaktiviteter og interne praksis. I 2013 blev Nexans den første virksomhed i kabelindustrien, der oprettede en fond til fremme af langsigtede projekter, som giver udsatte samfund rundt om i verden tilgang til energi. Koncernens engagement i at udvikle etiske og bæredygtige kabler i høj kvalitet driver det aktive engagement i flere førende brancheforeninger, blandt andet Europacable, National Electrical Manufacturers Association (NEMA), International Cablemakers Federation (ICF) eller CIGRE for at nævne nogle få. Nexans har cirka 27.000 medarbejdere og industriel tilstedeværelse i 34 lande samt salgskontorer over hele verden. I 2018 havde koncernen en omsætning på 6,5 mia. euro. Nexans er børsnoteret på Euronext Paris, afdeling A.

http:\\www.nexans.com