Mere energi til verden takket være Nexans Aurora

Den 15. oktober 2019 var Nexans vært for den store kølstrækningsceremoni – et vigtigt skridt i byggeriet af virksomhedens innovative kabeludlægningsfartøj Nexans Aurora.

Fartøjet bygges lige nu på det polske skibsværft CRIST. Arbejdet bliver senere fuldført på Ulstein-værftet i Norge, med planlagt levering 2021. 


Auroras konstruktion bygger på den samlede erfaring hos Nexans, Skipsteknisk, Ulstein Verft og MAATS Tech, som alle er førende i verden på deres område. Målsætningen er at konstruere et fartøj til installation af kabel- og umbilicalsystemer i såvel lave som højde vanddybder rundt om i verden. 

Ragnhild Katteland, Vice President Subsea & Land Systems siger i en kommentar:
– Byggeriet af dette innovative kabeludlægningsfartøj er en betydningsfuld milepæl i vores langsigtede strategi for det fremtidige globale energimarked. Det skaber forudsætninger for, at Nexans kan bevare og øge sin position som en vigtig turnkey-leverandør inden for kabler til havudlægning. Muligheden for at installere kabler på endnu større dybder end tidligere, vil bidrage til at sikre verdens energiforsyning og sætte turbo på skiftet til miljøvenlig, grøn el fra vedvarende energikilder. Nexans Aurora vil være et meget vigtigt aktiv. 

Energi til verden 
Med en kapacitet på 10.000 tons, dobbelt svingskive og et verdensførende skibsdesign er Aurora godt rustet til komplekse anlægsarbejder i vanskelige vejrforhold over hele verden. Fartøjet spiller en vigtig rolle ved installationen af Nexans’ avancerede højspændingskabler til havs, som skal tilføre mere energi til verden, hjælpe med at koble havmølleparker sammen med elnettet på land, støtte elektrificeringen af havbaserede olie- og gasinstallationer samt skabe kabelforbindelser mellem landene.

Nexans Aurora 500 

Din kontakt

Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 (0)1 78 15 04 67
angeline.afanoukoe@nexans.com
Marieme Diop Financial communication
Telefon +33 (0)1 78 15 05 40
marieme.diop@nexans.com
Ksenia Kanareva Press relations
Telefon +33 1 78 15 05 41
ksenia.kanareva@nexans.com
Aurelia Baudey-Vignaud Investor relations
Telefon +33 (0)1 78 15 03 94
aurelia.baudey-vignaud@nexans.com

About Nexans

Om Nexans Nexans er førende på verdensmarkedet inden for kabler og kabelløsninger og sikrer tilgangen til energi gennem sit store og varierede udbud af førsteklasses produkter og innovative services. I mere end 120 år har innovation været virksomhedens kendetegn, der gør Nexans i stand til at fremme en mere sikker, mere effektiv og smartere fremtid sammen med sine kunder. Nexans ambition er at være en samarbejdspartner og støtte for kunderne inden for energitransmission og understøttelse af eksponentiel vækst af data på fire hovedforretningsområder: Kommercielle Bygninger & Boliger (blandt andet el-, vand- og gasselskaber, intelligente elnet, e-mobilitet), Højspænding & Projekter (havvindmøller, undervandskabler, højspænding på land), Telekommunikation & Data (datatransmission, telekommunikationsnetværk, hyperscale datacentre, LAN), og Industri & Løsninger (blandt andet vedvarende energikilder, transport, Olie & Gas samt automatisering). Corporative Social Accountabilty - virksomhedens sociale ansvar - er et vejledende princip for Nexans’ forretningsaktiviteter og interne praksis. I 2013 blev Nexans den første virksomhed i kabelindustrien, der oprettede en fond til fremme af langsigtede projekter, som giver udsatte samfund rundt om i verden tilgang til energi. Koncernens engagement i at udvikle etiske og bæredygtige kabler i høj kvalitet driver det aktive engagement i flere førende brancheforeninger, blandt andet Europacable, National Electrical Manufacturers Association (NEMA), International Cablemakers Federation (ICF) eller CIGRE for at nævne nogle få. Nexans har cirka 27.000 medarbejdere og industriel tilstedeværelse i 34 lande samt salgskontorer over hele verden. I 2018 havde koncernen en omsætning på 6,5 mia. euro. Nexans er børsnoteret på Euronext Paris, afdeling A.

http:\\www.nexans.com