|
Fortsat stigning i organisk salgsvækst i kabelaktiviteterne med 7,2 % Stærkt forbedret lønsomhed med en bruttoavance på 9,1 % i faste metalpriser (6,2 % i løbende metalpriser
Paris, 2008-07-24 – På et møde den 23. juli 2008 har Nexans’ bestyrelse, med Gérard Hauser som formand, godkendt regnskabet for første halvår 2008.
Omsætningen i første halvår 2008 blev på 3,554 millioner euro sammenlignet med 3,792 millioner euro i samme periode i 2007. I faste metalpriser** steg omsætningen til 2,419 millioner euro sammenlignet med 2,451 millioner euro i første halvår 2007.
Faldet i omsætningen skyldes en planlagt reduktion i det eksterne salg inden for forretningsområdet elektriske ledere.
Den organiske vækst for kabelaktiviteterne ** var 7,2 %.
Driftsresultatet for perioden steg til 220 millioner euro sammenlignet med 187 millioner euro i første halvår 2007, hvilket er en stigning på næsten 18 %. Nettofortjenesten steg fra 7,6 % den 30. juni 2007 til 9,1 % i faste metalpriser den 30. juni 2008 (fra 4,9 % til 6,2 % i løbende metalpriser).
Nettooverskuddet (koncernens andel) for første halvår 2008 var stabilt og steg til 119 millioner euro, hvilket især skyldes en reduceret effekt af kobberets ”kerneeksponering” og en stigning i den faktiske skatteprocent. Virksomheden har nu udnyttet det meste af sit udskudte skatteunderskud, som kan udnyttes i den nærmeste tid.
Nettogælden var 457millioner euro den 30. juni 2008, hvilket er et fald på 76 millioner euro på samme tidspunkt i 2007. Gældsraten er 25,4 %.
* Kabelaktiviteterne og lignende produkter (tilbehør), eksklusiv elektriske ledere.
** Som et supplement beregner Nexans også omsætningen til konstante priser på kobber og aluminium for at neutralisere effekten af varierende metalindkøbspriser, og dermed måle den underliggende salgsudvikling.
*** Salget i 2007 baseret på sammenlignelige data modsvarer salget til faste metalpriser under hensyntagen til effekter af valutakursændringer og sammenlignelige enheder.
Fortsat stærk vækst baseret på lønsomhed
Nexans bestyrelsesformand og koncernchef Gérard Hauser kommenterer resultatet for første halvår 2008:
”Trods den øgede usikkerhed i den finansielle og økonomiske udvikling ligger den stigning i resultatet, som vi har offentliggjort i dag helt på linje med Nexans’ målsætninger frem til 2009. Stigningen er et resultat af Nexans’ strategiplan, som fokuserer på sektorer med stor vækst og længere konjunkturcykler, målrettede større investeringer samt en nøje udformet strategi for ekstern vækst. Ved hjælp af disse faktorer og en stram omkostningsstyring forventer vi en stigning i nettofortjenesten i 2008 sammenlignet med 2007, baseret på en organisk salgsvækst på over 6 %.
Desuden har vi opgivet det planlagte salg af automobilkabelforretningen. I betragtning af den nuværende markedssituation lå vurderingen hverken på linje med koncernens eller aktiviteternes potentiale. På baggrund af dette og købet af Intercont og Madeco forventes koncernens nettogæld at ende på mellem 500 og 600 millioner euro ved årets udgang.”
|