Nexans skaber intelligent forbindelse til og fra forsyningsselskaber

Unik produktnyhed til forsyningsselskaber – med KEMA-Certificering

Med IEC61850 er der skabt en fælles protokol for universalt data sprog for Smart Grids – men produkterne til at bruge det har indtil nu været savnet. Men nu er de her: Nexans kan som den første præsentere en række nyudviklede industri switches – udstyret med en universel IEC61850 enhed, der sikrer direkte forbindelse mellem alle netværksenheder i en Smart Grid installation.

Testet og certificeret
Nexans, der er en global aktør på energi- og kommunikationsmarkedet, har med succes fået testet og certificeret de nye 16 ports iGigaSwitches. KEMA har stået for certificeringen med afsæt i IEC61850 og dermed har iGigaSwitch fået det blå stempel. KEMA testen bekræfter, at 16 port iGigaswith er kompatibel med alle net-værksenheder og forsyningsselskabers kompo-nenter – selv fra forskellige udbydere, og er derfor perfekt til industrielt brug i et forsynings Grid Netværk. KEMA er et internationalt anerkendt certificerings- og energirådgivnings firma med hjemsted i Holland.

Bruges forskellige steder på el-nettet
Den nye Nexans 16 port industrielle iGigaswitch er den første i verden, der har modtaget denne KEMA certificering – med afsæt i de krav og funktionaliteter, der er beskrevet i IEC61850. Switchen er fundet fuld kompatibel med IEC61850. Protokollen giver mulighed for at beskrive og kommunikere direkte med forskellige elektroniske enheder i et forsyningsselskabs netværk. Det kan være brydere, beskyttelses-enheder og alarmer på forskellige steder på nettet – lige fra den mindre kiosk helt ude ved brugerne over transformatorstationer og helt ind til det store primære produktions- og distributionssted

Slip for besværlig oversættelsesprocedurer
Uanset switchens placering, så foregår processen uden de normale og forskellige oversættelses-værktøjer. Oversættelse fra de forskellige enhe-der er en integreret del af switchens funktion og sker helt automatisk. Der er derfor ingen risiko for fejl i "oversættelse", og alle parametre og funktioner i netværksenheder er tilgængelige via et enkelt interface. Samme interface tilbyder en lang række af hjælpsomme informationer for Power Grid Management, som aktuel status på enheden, dens tilsluttede komponenter, samt sikkerhedsdata og alarmdata.

Udviklet til barske miljøer
IEC61850 er en meget fleksibel protokol, der er udset til at erstatte alle andre protokoller i Smart Grid miljøet. Målet er ensartet kommunikation i alle enheder på el-nettet.
Nexans iGigaSwitches kan som de første sikre denne kommunikation, og ved udviklingen er der naturligvis taget højde for brugernes krav.
Eksempelvis kan nævnes at den til fulde opfylder forsyningsselskabernes krav om, at den skal kunne fungere i barske miljøer. Switchene er robuste, kompakte og har samtidig en høj tilgængelighed og ydeevne. iGigaSwitches supporterer interface for Ethernet/Fast Ethernet/Gigabit Ethernet (10/100/1000 Mbps), og har 16 porte fordelt mellem RJ45 eller Fiber Optik.
De er designet til en variabel indgangsspænding og en bred driftstemperatur: S-serien kan operere i temperaturområdet -25°C – til +75°C, mens E-serien kan garantere problemløs drift i området -40°C – til +85°C.

Den typiske applikation
En typisk løsning med iGigaSwitch til forsyningsselskabets faciliteter inkluderer Smart Grid, styring af transformatorstationer, kontrol af vindmøller og rørledninger samt udvidede sikker-hedsfunktioner – eksempelvis adgangskontrol og videoovervågning.
Med Nexans Managed iGigabitSwitches kan forsyningsselskaberne nu sikre sig en effektiv og besparende måde at styre (fuldautomatisk) eller fjernkontrollere samtlige faciliteter på deres net.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Ejvind Harder Olsen, Key Account Manager, Nexans

Denmark A/S på tlf. 40 56 59 54