Nexans’ kabler forbedrer brandsikkerheden på verdens største krydstogtskib

STX Europe og deres underleverandører har afgivet ordre på 5 000 km af Nexans’ brandsikre kabel Shiplink® til deres tredje skib i Oasis størrelsesklassen

STX oasis of the seas
Paris 17. december 2014 – STX Europe har valgt Nexans som leverandør af kabler og serviceydelser i forbindelse med bygningen af deres nye krydstogtskib Oasis 3. Nexans skal levere 5.000 km kabel til verdens største krydstogtskib med en kapacitet på 2.744 passagerkahytter og 1.197 besætningskahytter. Skibet bygges for Royal Caribbean International på STX Europes skibsværft i St. Nazaire, Frankrig. 
Leverancen fra Nexans omfatter hele sortimentet af Shiplink®-seriens halogenfrie produkter, f.eks. kraft-, styrings-, instrumenterings- og Ethernetkabler. STX Europe planlægger også at installere brandsikkerhedskabler af høj standard, som er godkendt af Det Norske Veritas (DNV), således at alarmer og andre vigtige funktioner holdes i gang ved en eventuel brand. Disse kabler tåler temperaturer på op til 850 °C og er modstandsdygtige over for andre mekaniske belastninger, som vibrationer og stød på metalstrukturen. Kablerne skal anvendes til alle typer elapparater og elkomponenter ombord. Nexans har også leveret kabler til underleverandørerne, der arbejder med Oasis 3, blandt andet kabler til kahytterne. 
Nexans fik opgaven af STX Europe, da de er i stand til at stille kundetilpassede leveringsydelser til rådighed. Blandt andet anvender Nexans en just-in-time-process for produktionen, baseret på daglige prognoser og en grundig opfølgning.
– Kontrakten med STX Europe styrker Nexans’ position som førende inden for kabler til krydstogtsegmentet. Vi har samarbejdet med STX Europe i cirka 40 år, og ser frem til at levere kablerne til STX, siger Giuseppe Borrelli, chef for industri- og operatørsegmentet i Nexans. 
Leveringerne forventes færdige i juli 2015, og kablerne bliver produceret på Nexans’ fabrikker i Frankrig og Tyskland. 

 

Din kontakt

Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 1 78 15 04 67
Angeline.afanoukoe@nexans.com
Michel Gédéon Investor Relations
Telefon +33 1 78 15 05 41
Michel.Gedeon@nexans.com

Om Nexans

Nexans sikrer tilgangen til energi gennem sit store og varierede udbud af kabler og kabelløsninger, som forbedrer vores kunders aktiviteter og resultater verden over. Nexans’ ambition er at være en samarbejdspartner, og en støtte for kunderne inden for fire hovedforretningsområder: elektrisk transmission og distribution (til havs og på land), energiressourcer (olie og gas, minedrift og vedvarende energikilder), transporter (veje, jernbaner, fly og skibe) samt installation (kommercielle bygninger, boliger og datacentraler). Nexans’ strategi bygger på en løbende innovation af produkter, løsninger og tjenester, kompetenceudvikling for medarbejdere, uddannelse af kunder og introduktion af sikre industriprocesser med mindst mulige miljøpåvirkning. I 2013 blev Nexans den første virksomhed i kabelindustrien, der oprettede en fond til fremme af langsigtede projekter, som giver udsatte samfund rundt om i verden tilgang til energi. Med en industriel tilstedeværelse i over 40 lande og salgskontorer over hele verden havde Nexans 26.000 medarbejdere og en omsætning på cirka 6,7 milliarder euro i 2013. Nexans er børsnoteret på NYSE Euronext Paris, afdeling A. For mere information besøg www.nexans.com

www.nexans.com