E.ON Netz vælger Nexans jordkabler af aluminium

Starten på et 9000-MW infrastrukturprojekt med 5,5 km lange 110 kV-undergrundkabler som første skridt i udvidelsen af elnettet på Schleswig-Holsteins vestkyst.

Paris, 2. december 2013 – E.ON Netz har valgt et aluminiumskabel fra Nexans til udbygningen af deres elnet til vindenergi. Nexans har installeret et dobbelt jordkabel på 110 kV i Dithmarschen-distriktet for E.ON, som den første tyske kunde, med en samlet længde på 5,5 km og en ordreværdi på 4 millioner euro. Den nu aktuelt tilkoblede sektion indgår i delstaten Schleswig-Holsteins projekt for at distribuere el fra vindkraft til indlandet i nedgravede kabler i en 20 km bred korridor langs kysten. Som et led i energiomstillingen har E.ON Netz indledt et infrastrukturprojekt, som skal muliggøre fremtidig tilførsel af 9. 000 MW el fra havbaserede vindmølleparker til 380-kV-transmissionsnettet langs Schleswig-Holsteins vestkyst.
 

Transmissionskapacitet til tre store byer

Det jordkabel, der nu er taget i drift, har et lederareal på 2.500 mm2 , og det er første gang Nexans har installeret et kabel af denne type i Tyskland. Aluminiumsjordkablet er nedgravet i cirka 1,75 meters dybde i PE-rør mellem Dieksanderkoog og Marne og har en noget større omkreds end et sammenligneligt kobberkabel, men dette kompenseres af, at det vejer mindre og er mere økonomisk samlet set. Transmissionskapaciteten i kabelsystemet er 360 MW – tilstrækkeligt til at forsyne de tre byer Flensborg, Kiel og Lübeck med el. Som en del af kabelinstallationen har E.ON også udvidet elnettet med en ny transformerunderstation i Marne. Planlægningen og konstruktionsarbejdet til Nexans‘ jordkabel mellem Dieksanderkoog og Marne/West blev afsluttet på rekordtid, nemlig 2.5 år. Hele kabelinstallationen, inklusive jordarbejdet, tog kun 6 måneder.

 

Infrastrukturprojektet Weststromtrasse

Andreas Fricke fra E.ON Netz er overbevist om, at det planlagte kraftkabel på vestkysten i vindkraftværkprojektet ”Weststromtrasse” vil aflaste elnettet. Kun i Dithmarschen produceres 1.000 MW vindenergi, som ikke altid kan overføres til elnettet. I et interview, som avisen ”Norddeutsche Rundschau” foretog i forbindelse med, at den første sektion af 110-kV-ledningen blev taget i drift, sammenlignede Robert Habeck, Schleswig-Holsteins minister for energiomstilling, landbrug, miljø og landsbyspørgsmål, behovet for dette gigantiske infrastrukturprojekt med genopbygningen af Østtyskland efter genforeningen.
Når luftledningen på 380 kV også er færdig, har Schleswig-Holstein gennemført dette vigtige skridt i energiomstillingen, men Habeck påpegede, at også et kraftkabel til landproduceret vindenergi indgik i det økonomiske løfte.
110-kV-kabelssystemet er den første milepæl i netudbygningen for Schleswig-Holstein og markerer endnu et bidrag fra Nexans til denne omdiskuterede netudbygning.
– Det er en meget stor glæde, at dette kabel, det første med dette lederareal som installeres i Tyskland, kan bidrage til energiomstillingen, sagde Wolfram Flebbe, projektleder i Nexans Deutschland, ved indvielsesceremonien for kabelsystemet.
Route for the double circuit underground aluminium cable system (map: Nexans) Project managers and construction managers from E.ON and the other companies involved in the building works at the switching-on ceremony for the underground cable (photo: E.ON)

Relaterede information

Relaterede Dokument

Din kontakt

Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 1 78 15 04 67
Angeline.afanoukoe@nexans.com
Michel Gédéon Investor Relations
Telefon +33 1 78 15 05 41
Michel.gedeon@nexans.com

Om Nexans

Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder infrastruktur, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, transport og telenetværk til skibsbyggeri, olie og gas, kernekraft, automobilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering. Nexans er en ansvarlig industri virksomhed, hvor bæredygtig udvikling er en integreret del af den globale og operationelle strategi. Innovation inden for produkter, løsninger og tjenester, medarbejderudvikling og engagement, og indførelsen af sikre industrielle processer med begrænset miljøbelastning er blandt de centrale initiativer. Nexans er repræsenteret i mere end 40 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 25 000 medarbejdere og havde i 2012 en omsætning på 7,2 milliarder euro. Nexans er registreret på NYSE Euronext i Paris, afdeling A.