Nexans støtter kunderne i deres automatiseringsarbejde – lancerer nye hybridkabler i Motionline®-serien på SPS IPC Drives-messen

Hybridkabelløsninger samler separate el-, data- og signaloverføringsfunktioner i et og samme kabel og gør, at automationsudstyr kan kobles sammen og installeres hurtigere og nemmere, samtidig med, at de giver øget fleksibilitet.

Nexans, en af verdens førende kabelproducenter, styrker sit udbud af Motionline®-kabler til automationsinstallationer og lancerer avancerede, højteknologiske hybridkabelløsninger, der samler separate el-, data- og signaloverføringsfunktioner i et og samme kabel. De nye hybridkabler tilbyder en innovativ, præsentabel og pladsbesparende løsning til sammenkobling af automatiseringsudstyr. Kablerne er både hurtigere og nemmere at installere, i forhold til alternativet med separate kabler for hver funktion, og giver fleksibilitet for fremtidige om- og tilbygningsprojekter.

Nexans supports customers’ automation challenges with the launch of its new Motionline® hybrid cables at SPS IPC DrivesHvad er et hybridkabel?

Nexans nye hybridkabler består af elkabler samt mindst en anden vigtig automationsapplikation i samme kabellederområde. I et kabel er der både et elkabel og en eller flere af følgende applikationer: signal-, BUS-, sensor-, styre- og plastoptofiberkabler.

Hybridkabler giver lavere omkostninger og mere effektive installationer

Den traditionelle metode til installation af automationsudstyr, som eksempelvis servomotorer eller robotter, bygger på separate kabler for hver strøm-, data- og signaloverforingskobling mellem kontrolskabet og enheden. Denne fremgangsmåde er tidskrævende, og hvis man vil tilføje en enhed skal der trækkes flere kabler. Desuden kan det blive nødvendigt at montere et udtag og kontakter i skabet.

Anvendelsen af BUS-kabler har allerede reduceret dette arbejde ved at tilbyde nemmere tilslutning af hver aktiv komponent. Med introduktionen af de nye hybridkabler har Nexans udviklet BUS-kabelkonceptet yderligere.

Ved at erstatte den almindelige ”stjernekonfiguration”, (hvor hver automationsenhed er tilsluttet til elskabet med et kabelbundt) med udlægning af en decentraliseret ”sløjfe” eller en ”kædetilslutning”, som forbinder enhederne med hinanden, skabes et system, som er hurtigere og nemmere at installere. Systemet bliver også lettere at udbygge, fordi nye enheder tilsluttes til en af de eksisterende enheder.

Hybridkabeldesign

Da der er mange anvendelsesområder er hybridkablerne ikke en lagervare. Nexans skræddersyr en løsning til hver installation. Kablet vil dog bestå af følgende basiskomponenter: datatransmission, strømledere og en beskyttelsesleder samt signalelementer. Kablerne er udformet for beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser (EMC), og vi anbefaler en termoplastisk polyuretankappe (TPU) , som er modstandsdygtig over for potentielt skadelige væsker og stoffer, som indgår i automationsapplikationer.

Nexans har med succes udviklet og testet et hybridkabel, med en kapacitet på klarer 28 A i hver 4 mm2 strømleder.

Tilslutninger er vigtige i en totalløsning

Ved hybridkabelinstallationer er det også vigtigt at vælge den optimale forbindelsesklemme. For at kunne tilbyde nøglefærdige løsninger har Nexans et samarbejde med Intercontec med ambitionen om at udvikle en ny generation af alsidige hybridklemmer.

Varemærket Motionline®

Nexans har samlet sit udbud af kabler til automatisering under varemærket Motionline®, som tilbyder høj ydeevne og pålidelighed til flere forskellige automationsapplikationer, som kræver styre-, BUS-, sensor- og robotkabler.

Hybridkablerne er udviklet i Nexans MAC (Motion Application Centre) i Nürnberg og produceres på den nærliggende fabrik..

SPS IPC Drives 2012
27 – 29 November 2012
Nuremberg, Germany
Hall 5 / Stand 130

Relaterede Dokument

Din kontakt

Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 1 78 15 04 67
Angeline.afanoukoe@nexans.com
Michel Gédéon Investor Relations
Telefon +33 1 78 15 05 41
Michel.gedeon@nexans.com

Om Nexans

Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder energi-transmission og distribution, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, og telenetværk til energiressourcer (vindmøller, solceller, olie og gas) til transport (skibsbyggeri, bilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering. Nexans er en ansvarlig industri virksomhed, hvor bæredygtig udvikling er en integreret del af den globale og operationelle strategi. Innovation inden for produkter, løsninger og tjenester, medarbejderudvikling og engagement, og indførelsen af sikre industrielle processer med begrænset miljøbelastning er blandt de centrale initiativer. Nexans er repræsenteret i mere end 40 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 25.000 medarbejdere og havde i 2011 en omsætning på 7 milliarder euro. Nexans er registreret på Euronext i Paris, afdeling A. Få flere informationer på www.nexans.com eller www.nexans.mobi