Nexans sikrer 10-årig globalt rammeaftale med BP om leverancer af umbilicalkabler og opvarmningssystemer til rørledninger i globale olie og gasprojekter

Gennem den langsigtede aftale med Nexans’ specialfabrik i Norge kan BP udnytte fordelene med avanceret design- og produktionsteknologi og sikre leverancer af umbilicalkabler og DEH-systemer til projekter over hele verden.

Nexans secures 10-year global frame agreement with BP to supply umbilicals and pipeline heating systems for global oil and gas projectsParis, 29. august 2012Nexans, som er en af verdens førende kabelproducenter, har indgået en 10-årig rammeaftale med BP International Limited UK om levering af umbilicalkabler, DEH-systemer (elektrisk opvarmning), tilbehør og serviceydelser til olie- og gasprojekter over hele verden.
 
Aftalen løber fra 2012 til 2022 og omfatter design, produktion og levering af skræddersyede umbilicaler og DEH-systemer. Umbilicalerne skal transportere væske, el samt styrings- og telekommunikationstjenester i nye havbaserede olie- og gasprojekter, mens DEH-systemerne skal sikre gennemstrømningen i rørledninger.
 
Nexans har allerede tidligere indgået to rammeaftaler på umbilicaler med BP Exploration and Production Inc., den ene i  2003 og den andet i 2009. De omhandlede umbilicalprojekter på store vanddybder i Den Mexicanske Golf.
 
– Det er meget glædeligt, at vi er blevet tildelt denne store og meget langsigtede rammeaftale med BP om umbilical-/DEH-leverancer.Aftalen cementerer Nexans’ position på det internationale marked som en vigtig strategisk leverandør af havbaserede systemer til krævende olie- og gasprojekter offshore, siger Ragnvald Graff, salgs- og marketingchef for Nexans Hybrid Underwater Cable Division.

– Dokumenteret teknisk kompetence og organisatoriske evner, ligesom etableret produktionskapacitet, var afgørende for at få den seneste aftale med BP i hus.  Produktionskapaciteten gør, at vi kan klare leveringstiderne. Vores høje kvalitet og gode sundheds- og sikkerhedsstruktur er andre faktorer, der spillede ind.

Relaterede Dokument

Om Nexans

Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder energi-transmission og distribution, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, og telenetværk til energiressourcer (vindmøller, solceller, olie og gas) til transport (skibsbyggeri, bilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering. Nexans er en ansvarlig industri virksomhed, hvor bæredygtig udvikling er en integreret del af den globale og operationelle strategi. Innovation inden for produkter, løsninger og tjenester, medarbejderudvikling og engagement, og indførelsen af sikre industrielle processer med begrænset miljøbelastning er blandt de centrale initiativer. Nexans er repræsenteret i mere end 40 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 25.000 medarbejdere og havde i 2011 en omsætning på 7 milliarder euro. Nexans er registreret på Euronext i Paris, afdeling A. Få flere informationer på www.nexans.com eller www.nexans.mobi