Nexans har vundet en kontrakt på 87 millioner euro på Skagerrak 4-projektet, som omfatter nedlægning af et HVDC-link på havbunden mellem Danmark og Norge

Skagerrak 4-projektet skaber en fjerde forbindelse mellem Danmark og Norge og tilfører en yderligere kapacitet på 700 MW. Formålet er at øge udvekslingen af miljøvenlig el med andre lande via en fælles nordiske elbørs.

Interview Yvon Raak

Paris 7. januar 2011– Nexans, verdensleder inden for kabelindustrien, har vundet en kontrakt på 87 millioner fra det danske statsejede selskab Energinet og det statsejede norske selskab Statnett, (TSO). Kontrakten vedrører et undersøisk kabelprojekt, dette er den fjerde kraftforbindelse mellem de to lande. Projektet forventes at være afsluttet ved udgangen af 2014. Det nye 700 MW-kabel vil forbedre eltilgangen i Danmark og Norge samt øge udvekslingen af miljøvenlig el med andre lande via den fælles, nordiske elbørs. I kombination med SK 1–3, som også er leveret af Nexans, vil det nye kabel øge kapaciteten i Skagerrak-linkene til 1700 MW, hvilket letter eksport af vedvarende energi og bidrager til at stimulere en øget vindkraftproduktion i Danmark.

Kraft- og optofiberkabler til undersøisk forlægning

Til SK4-projektet vil Nexans konstruere, fremstille og installere det nye 140 km lange undervandskabel over Skagerrak, mellem Jylland og Norge. Kablet til 500 kV jævnstrøm (HVDC) skal produceres på Nexans’ Halden-fabrik og bliver af typen MIND (Mass-Impregnated Non-Draining). Det lægges på havbunden på ned til 530 meters dybde af Nexans’ eget kabellægningsfartøj, C/S Nexans Skagerrak. Samtidig installerer Nexans også et separat fiberoptisk undervandskabel, fremstillet på Nexans’ fabrik i Rognan.

Kabelbeskyttelse

I SK 4-projektet indgår, at Nexans skal beskytte kraft- og optofiberkablerne ved at grave dem cirka en meter ned i havbunden ved hjælp af sit avancerede nedgravningssystem, Capjet, som bygger på vandpumpeteknik.

Jordkabler

I lighed med de tidligere SK 1–3-kabler skal SK 4 tilsluttes de lokale stamnet ved transformatorstationerne i Tjele, Danmark, og i Kristiansand, Norge. På den norske side har Nexans også ansvaret for det 12 km lange kabel, som skal forbinde havforbindelsen med stationen i Kristiansand.

 

Nuværende jævnstrømsforbindelser i Skagerrak har fungeret i over 30 år

Nexans stod for de to første kraftforbindelser i Skagerrak (SK 1–2) i 1976 og 1977. Det var et banebrydende projekt med de længste jævnstrømskabler i verden på det tidspunkt. Disse kabler til 250 kV har været en effektiv og pålidelig 500 MW-forbindelse mellem Danmark og Norge i godt 30 år. I 1993 blev forbindelsen opgraderet, hvor Nexans leverede et tredje kabel (SK 3) på 350 kV, hvilket tilførte en kapacitet på yderligere 500 MW.

"På grund af denne vigtige kontrakt på Skagerrak 4-projektet har Nexans fået en flyvende start på 2011, og vi glæder til at samarbejde med Energinet og Statnett i opgraderingen af dette strategiske kraftlink"

, siger Yvon Raak, direktør i Nexans’ ledelse. "En af årsagerne til, at vi fik kontrakten var de tre nuværende kabler. De er en glimrende reference på, at vores teknologi holder en høj kvalitet og klarer belastningerne i dette krævende miljø."

  

Din kontakt

Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 1 78 15 04 67
Angeline.afanoukoe@nexans.com
Michel Gédéon Investor Relations
Telefon +33 1 78 15 05 41
Michel.gedeon@nexans.com

About Nexans

With energy as the basis of its development, Nexans, worldwide leading expert in the cable industry, offers an extensive range of cables and cabling systems. The Group is a global player in the infrastructure, industry, building and Local Area Network markets. Nexans addresses a series of market segments: from energy, transport and telecom networks to shipbuilding, oil and gas, nuclear power, automotives, electronics, aeronautics, material handling and automation.
Nexans is a responsible industrial company that regards sustainable development as integral to its global and operational strategy. Continuous innovation in products, solutions and services, employee development and engagement, and the introduction of safe industrial processes with limited environmental impact are among the key initiatives that place Nexans at the core of a sustainable future.
With an industrial presence in 40 countries and commercial activities worldwide, Nexans employs 23,700 people and had sales in 2010 of more than 6 billion euros. Nexans is listed on NYSE Euronext Paris, compartment A. For more information, please consult www.nexans.com.