|
Paris, 9. september 2009
– Nexans, verdensleder inden for kabelindustrien har hentet en kontrakt på 39 millioner euro. Kontrakten omfatter levering af eksportkabler til havudlægning til den første fase af det belgiske havmølleprojekt Belwind, på Bligh Bank, 46 km uden for Zeebrugges kyst. Når projektet står færdigt vil Nexans’ kabelteknik transportere el til cirka. 165.000 husstande i Belgien. Belwind NV er ejet af Colruyt, Rabobank Project Equity, SHV, Meewind og Participatie Maatschappij Vlaanderen.
Nexans skal levere og installere 52 km højspændingskabler (170 kV) med en optofiberindsats til det hollandske entreprenørfirma Van Oord Dredging & Marine Contractors b.v. Van Oord er ansvarlig for konstruktion, indkøb og produktion i den første faste af vindmølleprojektet. Optofiberelementerne bliver produceret på Nexans’ fabrik i Rognan, Norge, mens eksportkablerne bliver produceret på virksomhedens fabrik i Halden, Norge.
Kablerne, som forbinder vindmølleparken med det belgiske elnet, består af 55 vindturbiner, som vil producere i alt 165 MW. Kabeludlægningen foregår med Nexans’ kabeludlægningsfartøj C/S Nexans Skagerrak og graves ned i havbunden med Nexans’ CapJet nedgravningsrobot. Leveringen er planlagt til sommeren 2010 og vindmølleparken tages i drift i løbet af 2011.
– Vi har fået betydelig erfaring af kabelleverancer til denne typer af projekter og er meget glade for, at vores teknik – endnu en gang – er blevet udvalgt. Vedvarende energi er et nøgleområde for os, og som vores tidligere succeser bekræfter, spiller Nexans en vigtig rolle i udviklingen på dette spændende marked, siger Yvon Raak, direktør i Nexans.

|