Nexans underskriver kontrakt på kabler til belysning af King Abdulaziz International Airport i Jeddah, Saudi-Arabien

Paris, 19. maj 2009 – Nexans, verdensleder inden for kabelbranchen, har underskrevet kontrakt med Almabani om levering af specialkabler til belysning af landingsbanerne i King Abdul Aziz International Airport (KAIA) i Jeddah, Saudi-Arabien. Almabani er hovedentreprenøren for udvidelsesprojektet af de nuværende faciliteter i KAIA, som er en del af et større udviklingsprojekt af lufthavnen, så den får kapacitet til at håndtere både 80 millioner passagerer årligt og det nye superfly Airbus A380 Superjumbo.

Nexans’ kontrakt omfatter levering af cirka 1500 km 5 kV primære, vandtætte og monteringsvenlige kabler til etablering af forbindelse mellem lufthavnens elnet til lystransformere, placeret på landingsbanerne, og som giver strøm til belysningen af landingsbanerne.

“Almabani indgik denne kontrakt med Nexans, fordi vi har tilbudt gennemprøvede produkter med høje specifikationer, som er sikre på grund af avanceret brandsikkerhed og stor sikkerhed og effektivitet ved håndteringen af sådanne lufthavnsinfrastrukturer til en konkurrencedygtig pris” siger Paolo Pieri, Airport Infrastructure Business Segment Manager i Nexans. “En anden vigtig årsag var vores store erfaring med lufthavnsprojekter over hele verden, hvor vi stadig viser uovertruffen service fra vores fabrikker, stor lokal support og godt partnerskab.”

Kablet til KAIA er produceret på Nexans’ fabrik i Lyon, Frankrig. Leveringen startede i 2008 og fortsætter her i 2009.

KAIA’s kapacitet planlagt til 80 millioner passagerer årligt
King Abdulaziz Airport er porten til Saudi Arabien for et stort antal pilgrimme. Lufthavnen ligger tæt ved Mekka og Medina, to af de mest hellige byer for islamister. I 2005 under Hajj-sæsonen (pilgrimssæsonen) modtog den 3,5 millioner rejsende og omkring 2 millioner pilgrimme.

Udviklingsfasen finder sted i 3 trin, hvoraf det første forventes afsluttet i 1. kvartal 2011. Når alle tre trin er afsluttet forventes lufthavnen at kunne håndtere 80 passagerer årligt.

I slutningen af første trin skal lufthavnens kapacitet stige fra de nuværende 13 millioner passager til 30 millioner årligt. Udvidelsen af lufthavnen omfatter opførelse af en servicebygning, renovering af de nuværende sydlige og nordlige terminaler og forbedringer af nuværende landingsbaner og lufthavnssystemer til håndtering af Airbus A380.

jeddah airport project
 

Relaterede Dokument

Din kontakt

Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 1 78 15 04 67
Angeline.afanoukoe@nexans.com
Michel Gédéon Investor Relations
Telefon +33 1 78 15 05 41
Michel.Gedeon@nexans.com

Om Nexans

Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder infrastruktur, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, transport og telenetværk til skibsbyggeri, olie og gas, kernekraft, automobilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering. Nexans er repræsenteret i mere end 30 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 22.000 medarbejdere og havde i 2007 en omsætning på 7,4 milliarder euro. Nexans er registreret på Euronext i Paris, afdeling A.