Nexans starter produktion af specialkabler til kørende materiel i Kina

Ny produktionskapacitet til kabler til kørende materiel etableres for at leve op til efterspørgslen på det voksende kinesiske jernbanemarked

5. november 2008

– Nexans har startet produktionen af specialkabler til kørende materiel på sin fabrik i Waigaoqiao, som ligger i Shanghai, Kina. På grund af denne lokale produktion kan Nexans opfylde efterspørgslen fra kunderne i Kinas voksende jernbaneindustri. De høje krav til service og support har øget behovet for en lokal produktionsvirksomhed.

 

For at kunne opbygge den nye produktionskapacitet er der foretaget en udvidelse af fabrikken. I projektet indgik blandt andet installation af nyt udstyr og en udvidelse af produktionsområderne samt af det specialiserede laboratorium, der står for brandtester, funktions- og kvalitetskontrol. De nye produktionslinjer kan producere hele sortimentet af kraftkabler til kørende materiel og anvender de seneste tekniske materialer for at opfylde de høje ydelseskrav til modstandsdygtighed over for brand, temperatur og slitage. Udbuddet omfatter kabler på 1,0 kvmm op til 500 kvmm i både enkel- og multilederudførelse.

 

Den ekstra produktionskapacitet styrker Nexans’ førende position på det kinesiske marked for kabler til kørende materiel,

siger Dietmar Steinbach, Nexans’ globalt ansvarlige for kørende materiel hos Nexans. "Det giver de ideelle forudsætninger for at forbedre vores serviceniveau, navnlig hvad angår gennemløbstider og fleksibilitet."

 

De første prøver er allerede produceret og afprøvet. Produktionsstarten er planlagt til slutningen af året.

 

Yderligere produktionskapacitet planlagt for 2009

I begyndelsen af 2009 indleder Nexans ligeledes produktionen af styringskabler til kørende materiel på Nexans’ Communication Cable Co., Ltd. (Kanghua), som også ligger i Shanghai. Dermed får Nexans Kina mulighed for at tilbyde et stort udbud af kabler til kørende materiel på det lokale marked, hvilket øger Nexans’ kapacitet til at opfylde den stigende efterspørgsel efter kabler i Kina.

Relaterede Dokument

Din kontakt

Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 1 78 15 04 67
Angeline.afanoukoe@nexans.com
Michel Gédéon Investor Relations
Telefon +33 1 78 15 05 41
Michel.Gedeon@nexans.com

Om Nexans

Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder infrastruktur, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, transport og telenetværk til skibsbyggeri, olie og gas, kernekraft, automobilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering. Nexans er repræsenteret i mere end 30 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 22.000 medarbejdere og havde i 2007 en omsætning på 7,4 milliarder euro. Nexans er registreret på Euronext i Paris, afdeling A.