Nexans lancerer WINDLINK®-sortimentet af højtydende kabelløsninger til vindturbiner

På messen HUSUM WindEnergy præsenterer Nexans sit svar på den stigende vækst på det globale marked for vindkraft – det nye WINDLINK®-sortiment af kabelløsninger, der sikrer pålidelig vindturbineydelse for producenter over hele verden.

Paris 4. september, 2008

Pascal Portevin, Chief Corporate Officer, ansvarlig for Nexans’ Strategic Operations, siger: "Det globale marked for vindenergi er i hurtig vækst med ekstra 22 gigawatt årligt, og derfor har vores krævende kunder behov for skræddersyede kabelløsninger som WINDLINK® for at kunne levere den ydelse, pålidelighed og sikkerhed, de har brug til deres vindturbiner, således at de kan producere de forventede megawatt per time, ofte under hårde og omskiftelige klimaforhold."

Krævende kabelbetingelser

For at opfylde vindturbineproducenternes behov for ydelse og pålidelighed tilbyder WINDLINK® -sortimentet særlige industrikabler, der kan modstå torsion, store temperaturudsving, slitage, vibrationer, ældning, olie og kølervæske.

Nexans har udviklet specielle isoleringsdesign til loop-kabler med lav spænding, der benyttes til transmission af energi fra generatoren i den roterende gondol til transformeren i det stationære tårn, og som kan modstå mindst 2.000 torsionscykler ved -40 °C, og dermed er upåvirket af den konstante vridning, der finder sted, når gondolen drejer sig mod vinden, uanset temperaturforholdene.

Kompakte ledere der er nemme at installere

Nexans fremstiller præfabrikerende og prætestede kit, blandt andet kompakte ledere, der er specialudviklet for nem og sikker installation.

Kabelløsninger til alle typer vedvarende energi

Nexans er ikke kun meget involveret i vindturbiner, men også i udnyttelse af vindmølleparker, herunder undersøiske højspændingskabler, der forbinder offshore-felter til kraftværker på fastlandet og mellemspændingskabler til forbindelse af offshore-turbiner.

Nexans udvider ligeledes sit udbud af kabler til solcelleapplikationer og leverer kabler til biomasseanlæg, der omdanner biologisk affald, som for eksempel træ, til energi,

Mød Nexans på HUSUM WindEnergy

Nexans præsenterer sine WINDLINK®-kabeløsninger på HUSUM WindEnergy fra den 9. – 13. september 2008 i Husum, Tyskland. Vores eksperter står klar til at byde dig velkommen på stand 11 i hal 2.

– Nexans, verdensleder inden for kabelbranchen, deltager i HUSUM WindEnergy for at lancere sit WINDLINK®-sortiment af omfattende kabelløsninger, specifikt udviklet til vindturbiner af alle størrelser, herunder kraft- og styringskabler samt specialkabler og tilbehør. Det nye sortiment indeholder kobber-, aluminium- og fiberoptikkabler og -komponenter, der er gennemprøvet under virkelige driftsbetingelser og mekaniske belastninger for at sikre kompatibilitet og holdbarhed som ét system, således at de kan garantere producenter af turbiner effektiv generering af elektricitet.

Relaterede Dokument

Din kontakt

Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 1 78 15 04 67
Angeline.afanoukoe@nexans.com
Michel Gédéon Investor Relations
Telefon +33 1 78 15 05 41
Michel.Gedeon@nexans.com

Om Nexans

Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder infrastruktur, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, transport og telenetværk til skibsbyggeri, olie og gas, kernekraft, automobilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering. Nexans er repræsenteret i mere end 30 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 22.000 medarbejdere og havde i 2007 en omsætning på 7,4 milliarder euro. Nexans er registreret på Euronext i Paris, afdeling A.