Verdens første superledende elkabel er sat i drift i LIPA’s elnet med succes

Med en længde på 600 meter og en spænding på 138 kV har Nexans nu to verdensrekorder for et superledende kabel i et fungerende elnet: Det længste kabel med den højeste spænding.

Paris, 30. april 2008 - Formålet med LIPA-projektet, som er støttet af US Department of Energy (DOE), er at give en virkelighedstro demonstration af anvendelsen af et HTS-kabel i et elværks aktive transmissionssystem. Kabelsystemet, der omfatter seks udendørs termineringer for tilslutning til LIPA’s net, er udviklet, fremstillet og installeret af Nexans. Kablet anvender HTS-tråd, fremstillet af American Superconductor Corporation (AMSC), der også er hovedentreprenøren bag projektet. Air Liquide har leveret kølesystemet med flydende nitrogen.                                      

Det superledende kabel er installeret i LIPA’s Holbrook-område. Det kan overføre op til 574 MVA elektricitet – nok til at forsyne 300.000 husstande med el.

Efter en indledende driftsperiode og efterfølgende gennemgange af ydelse og økonomi, planlægger LIPA at beholde kablet som en permanent del af deres elnet.

  LIPA cable installation PR

  

 

Fordele ved HTS-kabler HTS-kabler kan bære tre til fem gang mere strøm end traditionelle kobberkabler på samme størrelse. Varmeuafhængige, kompakte HTS-kabler kan installeres på nuværende områder, og være med til at mindske omkostningerne og de miljømæssig påvirkninger ved fremtidige opgraderinger af elnettet. Med lavere impedans end traditionel teknologi kan superledende kabler placeres strategisk i elnettet for at trække forsyningen væk fra kabler med tårnhøje afgifter, eller luftledninger, hvilket reducerer overbelastning af nettet og samtidig udgøre en miljøvenlig løsning. DOE betragter HTS-kabler som en vital komponent på en moderne el-motorvej uden trafikpropper, som problemløst leverer el til kunderne fra fjernanlæg, som for eksempel vindmøller.

– Verdens længste superledende elkabel med verdens højeste spænding, udviklet og fremstillet af Nexans, verdensleder inden for kabelbranchen, er lige blev sat i drift med succes i en testinstallation for Long Island Power Authority (LIPA), et af verdens største kommunale elværker i USA. Det 600 meter lange, 138 kV, 574 MVA kabel omfatter tre superledende (HTS) højtemperatur-kabelfaser, der løber parallelt, og er verdens første superlederkabel, der er installeret i et fungerende net og som arbejder ved transmissionsspænding.

Din kontakt

Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 1 78 15 04 67
Angeline.afanoukoe@nexans.com
Michel Gédéon Investor Relations
Telefon +33 1 78 15 05 41
Michel.Gedeon@nexans.com

Om Nexans

Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder infrastruktur, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, transport og telenetværk til skibsbyggeri, olie og gas, kernekraft, automobilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering. Nexans er repræsenteret i mere end 30 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 22.000 medarbejdere og havde i 2007 en omsætning på 7,4 milliarder euro. Nexans er registreret på Euronext i Paris, afdeling A.