Nexans’ NEWSENSE® mikrokabler åbner nye muligheder inden for invasiv kirurgi

Nexans har udviklet en ny mikroekstruderingsproces, som resulterer i den tyndest mulige isoleringskappe, hvilket gør det muligt at fremstille minimalt invasive medicinske kabler med diametre på under 0,1 mm.

Paris La Défense, April 11, 2018 – Moderne medicin er en konstant stræben efter at udvikle minimalt invasive kirurgiske og diagnostiske procedurer. Det stiller producenter af medicoteknisk udstyr over for en stor, løbende udfordring med henblik på at gøre deres komponenter mindre og mindre. Drivkraften bag udviklingen af den nye generation af mikrokabler med diametre på kun 0,1 mm eller mindre er behovet for at levere den essentielle strømforsyning og dataforbindelse til disse miniatureenheder. I dag sættes der en ny standard med introduktionen af Nexans’ sortiment af NEWSENSE® mikrokabler med en isoleringskappe, der kun er 15 µm tyk.


Design af kabler, som ikke kan ses med det blotte øje
Samtidig med at medicinske mikrokabler skal sikre den høje ydeevne, pålidelighed og sikkerhed, som er nødvendig for alt medicinsk udstyr, spiller deres størrelse også en afgørende rolle, når det gælder om at reducere virkningen af invasive procedurer. En af de vigtigste begrænsende faktorer for miniaturisering af kabler er tykkelsen på isoleringskappen. Indtil nu har man ikke kunnet komme under 30 µm i tykkelse - eller 30 tusindedele af en millimeter (mm) med "standard" ekstruderingsprocesser. Selv om isoleringen i denne størrelse er lidt tyndere end det tyndeste menneskehår (75-125 µm), vil den stadig udgøre omkring 84 procent af det samlede tværsnit for et kabel med en diameter på 0,1 mm.

Nexans’ NEWSENSE® Microcables Open Up New Dimensions In Invasive Surgery
Takket være en ny ekstruderingsproces er Nexans i stand til at reducere tykkelsen på deres NEWSENSE® kabler helt ned til 15 µm. Det giver mulighed for fremstilling af kabler med mindre diameter, som tilbyder en lang række fordele ved invasiv kirurgi. De er nemmere at indføre i katetre, som f.eks. ved anvendelse i transkateteter-applikationer inden for kardiovaskulær elektrofysiologi og neurologi. De er også mindre traumatiske for patienterne ved anvendelse til direkte indføring i kroppen, som f.eks. i forbindelse med pacemakere.


En yderligere fordel ved det nye design er, at det tilbyder mulighed for at inkorporere flere kabler inden for det samme tværsnit og dermed giver øget funktionalitet. Det ekstruderede lag er endvidere glat, ensartet og kosmetisk tiltalende, og det er nemt at fjerne ved afisolering.


Et af de første NEWSENSE® designs er et nyt pladsbesparende kabel til transkateter-applikationer. Dette design er baseret på to AWG52 (20 µm kobberdiameter) isolerede tråde forbundet som et snoet par.  Afskærmning mod eksterne elektromagnetiske forstyrrelser sikres af tråde af sølvpletteret kobberlegering med en diameter på 15 µm. Udvendigt har kablet en biokompatibel fluorpolymerkappe med lav friktion, som er ekstruderet med en færdig udvendig diameter på 0,14 mm.


“Markedet for medicinske kabler vokser med fem til 10 procent år for år, og udviklingen af disse nye mikrokabler giver Nexans mulighed for at udbygge en allerede stærk position og åbne op for en række spændende nye applikationer,” sagde Thierry Malvache, Nexans chef for medicotekniske produkter. “Dette projekt har virkelig rykket grænserne for, hvad der er muligt med ekstruderingsteknologi, og dets succes er et vidnesbyrd om den høje grad af samarbejde mellem vores fabrik for medicinske kabler og Nexans' forskningscenter i Lyon.” 

 

NEWSENSE® mikrokabler fremstilles, sammen med andre medicinske kabler, på Nexans France's specialanlæg i Draveil, Frankrig.

Relaterede Dokument

Din kontakt

Angéline Afanoukoe Press relations
Telefon +33 1 78 15 04 67
Angeline.afanoukoe@nexans.com
Michel Gédéon Financial Communication
Telefon +33 1 78 15 05 41
michel.gedeon@nexans.com
Ksenia Kanareva Press relations
Telefon Tel: +33 (0) 1 78 15 04 74
ksenia.kanareva@nexans.com
Marième Diop Financial Communication
Telefon +33 1 78 15 05 40
marieme.diop@nexans.com

Om Nexans

Nexans sikrer tilgangen til energi gennem sit store og varierede udbud af kabler og kabelløsninger, som forbedrer vores kunders aktiviteter og resultater verden over. Nexans’ ambition er at være en samarbejdspartner, og en støtte for kunderne inden for fire hovedforretningsområder: elektrisk transmission og distribution (til havs og på land), energiressourcer (olie og gas, minedrift og vedvarende energikilder), transporter (veje, jernbaner, fly og skibe) samt installation (kommercielle bygninger, boliger og datacentraler). Nexans’ strategi bygger på en løbende innovation af produkter, løsninger og tjenester, kompetenceudvikling for medarbejdere, uddannelse af kunder og introduktion af sikre industriprocesser med mindst mulige miljøpåvirkning. I 2013 blev Nexans den første virksomhed i kabelindustrien, der oprettede en fond til fremme af langsigtede projekter, som giver udsatte samfund rundt om i verden tilgang til energi. Med en industriel tilstedeværelse i over 40 lande og salgskontorer over hele verden havde Nexans 26.000 medarbejdere og en omsætning på 5,8 milliarder euro i 2016. Nexans er børsnoteret på NYSE Euronext Paris, afdeling A. For mere information besøg www.nexans.dk.

www.nexans.com