|
For Nexans afhænger virksomhedens fremtid på lang sigt i særlig grad af en stram produktionspolitik; forsknings- og udviklingsprogrammet skal skræddersys til markedets behov, og frem for alt skal vi sikre kundernes loyalitet. Gruppen har valgt at sætte disse vigtige spørgsmål i centrum af dens strategi.
Vi styrer produktionspolitikken
Virksomhedens fremtid kan kun sikres gennem en stringent og stramt kontrolleret produktionspolitik. I en gruppe, hvor råmaterialer udgør mere end 70% af produktets pris, har optimering af forsyningspolitikken første prioritet. Nexans råder over en globalt koordineret organisation, som håndterer indkøb af metal, plastik og komponenter, og som har udvidet sit forretningsområde til også at omfatte ikke-produktionsrelaterede omkostninger. Derved bliver det muligt for gruppen at styre sine omkostninger bedre, at garantere kvaliteten af forsyninger samt bedre at modstå pristrykket fra leverandørside. Hvad angår produktionsprocesserne, er Nexans også her i gang med en optimering af kvaliteten.

I kraft af "Program +", som er en kontinuert plan for forbedringer, er Gruppen i dag i stand til at udøve en fælles indsats med produktionsforbedring, vedligehold, materielstyring og foranstaltninger til reduktion af spild, en indsats som omfatter 25 fabrikker. På den måde kan Gruppen få mest muligt ud af sit produktionsudstyr.
Vi opretholder et ambitiøst Forsknings- og udviklingsprogram
Virksomhedens fremtid afhænger ligeledes af dens evne til at udvikle nye produkter og processer samt at optimere deres ydeevne. På disse områder reorganiserede Nexans sin forskning, og i marts 2002 kunne det helt nye internationale forskningscenter i Lyon, NRC, indvies. Det er primært målrettet til anvendt forskning, således at NRC arbejder på en lang række kabelkomponenter: kapper, metal og isolering.
De centrale mål for vor Forskningsstrategi er :
- Opfindelser, nye produkter, fremstillingsprocesser,
- overvågning af nye teknologier, beskyttelse af vore innovationer gennem patenter ,
- forudsigelse af kundekrav: Målet er at forbedre eksisterende produkter på områderne omkostninger og teknisk kapacitet.
For at nå dette, fokuserer NRC mere specifikt på avanceret forskning i optiske fibre i polymer og plastik. Gruppens ti kompetencecentre er specialiserede inden for hver sin produktlinje og nøgleteknologi. De er beliggende i Europa og USA og er ansvarlige for Nexans teknologiske udvikling. Det er deres opgave at omsætte resultaterne af anvendt forskning i nye produkter eller nye fremstillingsprocesser i tæt samarbejde med vore kunders teams. De vigtigste igangværende programmer omfatter forskning i og udvikling af optiske plastfibre, ledninger og kabler til vindmøller, superkonduktorer i ledninger og kabler til højspænding ..
At imødekomme kundernes behov betyder også innovation i hurtigere tempo, og samtidig med at vi til stadighed stæber efter at reducere den tid der går, fra et produkt er i udviklingsfasen til det er placerert på markedet. I 2002 udvilkede Gruppen et kraftfuldt værktøj til computersimulation, som sparer tid i udviklingsfasen ved at reducere antallet af nødvendige tests. I 2005 registrerede Nexans 57 patenter og øremærkede lidt over 54 millioner euros til R&D - Forskning og Udvikling.
|